Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Bellinge Kirke

Kirken:

Bellinge Kirke er en sengotisk kirke med skib og smallere kor.

Kirken er bygget i ca. 1300-tallet.

Bellinge Kirke

Tårnets tag er belagt med teglsten fra middelalderen kaldet ”munk og nonne”.

Kirken er muligvis indviet til Sct. Jørgen – jvf. kalkmaleriet i tårnrummet: Sct. Jørgens kamp med dragen.

Ved tårnets opførelse i middelalderen blev døren anbragt i tårnet mod vest. 
Senere erstattet af et vindue, da våbenhuset med nuværende indgangsdør blev føjet til tårnet.


Kirken er indviet til Sct. Jørgen. Kan ses når man går ind i kirken, som det første kalkmaleri i tårnrummet:
Sct. Jørgens kamp med dragen.

Kalkmalerierne:

Vi glæder os over, at kalkmalerier i Bellinge er dateret og signeret, hvilket er helt usædvanligt. Dette er interessant, da kun få af middelalderens kirkemalere lagde navn til deres værker.

Grunden til, at kalkmalerier er så velbevarede, er, at de blev kalket over med hvid kalk efter reformationen 1536, da man ikke ville tillade menigheden at iagttage disse katolske billeder. Nu skulle man hører på præstens prædiken på dansk, som fra da af kunne vare over en time. I katolsk tid forgik det som bekendt på latin, hvilket menigmand ikke forstod meget af, højst nogle remser, som de kunne lære udenad.
De var kalket over i ca. 300 år.
De blev fundet frem og afdækket i 1886, altså for godt ca. 100 år siden.
De er blevet restaureret et par gange siden og sidst i 1990.
Derfor træder kalkmalerierne sig klare og tydelige frem, som næsten ingen andre steder i landet og desuden er der så mange af dem.

Når man første gang træder ind i Bellinge kirke, virker de mange motiver øjeblikkeligt slående på een.
Stilen hos Ebbe Olsen og Simon Petersen er enkel og streng og de bibeltekster, som de har valgt, stammer fra ”biblia pauperum” – også kaldet fattigmandsbibelen. Altså har de ikke malet ud af fri fantasi, men har malet efter nogle billeder i denne fattigmandsbibel.
Det betyder, at de kunne male billederne i Bellinge kirke på ca. 2 – 3 uger, hvilket man først har fundet ud af for ganske nylig.
En sand mangfoldighed af figurer, mere eller mindre kendte skikkelser fra bibelen. Maleriernes farver, der kun er let restaurerede, er tydelige, når man tager deres høje alder (1496) i betragtning.
Alle malerierne er malet med den såkaldte ”brede pensel”, hver skikkelse er fyldig og bombastisk, og de ofte meget store klædedragter.
Det er desuden udpræget for Bellinge kirke, at angsten for det tomme rum, ”horror vacui! optog middelalderens kunstnere i betydelig grad.
Det er overensstemmelse mellem figur og udsmykning. 
Nemlig fra Jesu lidelse og død.
Enkelte scener fra passionshistorien er imidlertid skildret ved såkaldte typologiske motiver.
Herved forstås, at de 2 malere gennem emner, som er hentet fra Det Gamle Testamente, passer med noget fra Det Nye Testamente. Eller hvad der er forudsagt i Det Gamle Testamente, går i opfyldelse i Det Nye Testamente.
Når man f. eks. i en af hvælvingerne ser Isak, der bærer ved til sit eget bål, hvorpå han skal ofres, så er det i denne sammenhæng et billede på Jesu korsfæstelse og opstandelse.
Et anden sted er ”mannaen i ørkenen” afbildet. Enkelte stykker af den faldende føde er mærket med kors – og tanken peger hen på indstiftelsen af den hellige nadver.
Det er originalt, at man ved siden af prædikestolen har afbildet en nar. Han synes at være lyslevende – som om han virkelig slår på trommen, han holder i sin favn. Hans krop er spænstig og bevæger sig i takt med rytmeslagene.
Narren står i skærende kontrast til alle de bibelske motiver i Bellinge kirke.
Han danser nemlig ”dødedansen”, den af alle i middelalderen så frygtede allegori.
Det bibelske budskab lyder indenfor kirken vægge, det tilsiges syndernes forladelse og evigt liv, men udenfor væggene banker døden stadig på vores dør.
Vi kan ikke flygte fra, at mennesket dør.
Derfor er Ebbe Olsens og Simon Petersens værk fuldendt. Ud fra et motivmæssigt synspunkt finde ligevægt mellem bibelmotivernes fromhed og narrens ondskabsfulde fristen.

Inskription på stræbepillen i kirkeskibet.
Indføjet i en latinsk frase:

”Anno dni.
millesimo qvadringentesimo
nonagesimo 
sexto hæc pictura
completa fuit per
manus ebonis olai 
et simonis petri”

På dansk:

”I det Herrens år 1496
blev disse billeder fuldført ved 
Ebbe Olsens og Simon Petersens hænder.

 


Sct. Jørgen og dragen samt prinsessen.

Sct. Jørgen og dragen samt prinsessen. 

Der skulle kun have været een prinsesse, men først, antages det, har Ebbe Olsen og Simon Petersen malet den store prinsesse. De opdage så, at hun var alt for stor i forhold til rytter og drage, hvorefter de malede den lille prinsesse, som passer bedre i størrelse. Og havde man først malet en figur, var den ikke let at viske ud igen.
Meningen med motivet er, at Sct. Jørgen eller på engelsk St. Georges, skal redde det gode fra det onde. Derfor er prinsessen lig med det gode og dragen det onde og forneden dødningehoveder. 
Georg var oprindelig en officer fra Kappadokien, i det nuværende Tyrkiet, der led martyrdøden i år 303 for sin kristentro. Georg blev gjort til helgen på et nationalkonsil i Oxford i England i 1222. Hans martyrdag den 23. april blev gjort til national festdag. Hans eget mærke på skjoldet er rødt kors på hvid bund, hvilket er lig med Englands flag den dag i dag. Han blev soldaternes beskytter og senere blev det ændret til, at han skulle beskytte mod sygdom.
I Bellinge og mange andre steder i Europa, var der megen spedalskhed. Derfor dette billede i Bellinge kirke.


Nadverens indstiftelse.Nadverens indstiftelse.

Det er kirkens bedst bevarede kalkmaleri. Vi ser tydeligt Jesus og disciplene sidde omkring bordet ved det sidste aftensmåltid, som de havde inden korsfæstelsen langfredag.
Dukken under Jesu arm er den discipel han elskede mest, nemlig Johannes.
Der er også for mange ansigter, fordi Judas, gik hen og hængte sig i et træ efter at have fortrudt at han forrådte Jesus. Matias blev herefter valgt som den nye discipel. Det kan muligvis også være Paulus, der er placeret ved bordet, da han kom til senere. Judas knæler foran bordet og får brødet af Jesus, og får dermed tilgivelse allerede på forhånd. Vi ser det flot pyntede bord.


Mannasamlingen i ørkenen.


Mannasamlingen i ørkenen.

Vi ser Moses og hans bror Aron stå og undre sig over det under, som sker. Under israelitternes 40-årige vandring fra Ægypten til det forjættede land Israel levede de som nomader. Derfor var de ofte sultne. De gik til Moses og klagede deres nød og sagde noget om, at de hellere ville være blevet tilbage i slaveriet under kong Farao, hvor de fik mad og drikke hver dag, og hvor kødgryderne var fulde. Moses, der står med staven og med horn i panden, bad til Gud og han greb ind på israelitternes vegne og sendte manna fra himlen og vagtler, som vi kan se, de samler sammen i kurve. Også her med kors på brødene, ligesom på nadver-billedet. Moses med horn i panden, skyldes, at malerne skulle male en rynket pande, hvilket så blev til horn i panden. Muligvis oversættelsesfejl fra latin. 


Korsfæstelsen.


Korsfæstelsen.

Vi ser soldaterne til højre. Jomfru Maria og Maria Magdalene til venstre. Jesus hang på korset i mere end 6 timer før han udåndede. Det var også har Jesus bl. a. sagde de berømte ord: ”I dag skal du være med mig i Paradis”, til den ene af de 2 røvere, der hang på hver sin side af Jesus. Dragterne som alle figurerne er udstyret med stammer fra middelalderen. Malerne malede de dragter, våben og musikinstrumenter, som de kendte til i 1496. Man vidste næppe noget om, hvordan folk gik klædt på Jesu tid.


Alteret i Bellinge kirke.


Alteret i Bellinge kirke.

Fløjaltertavlen af Nordtysk oprindelse er fra ca. 1525.
Fodstykket er fra 1703 og topstykket fra 1750.
Midterfeltet er Jesus på vej til Golgata bærende på korset. Udenom midterfeltet ses 4 figurer, som ikke er de 4 evangelister, men de fire store kirkefædre, Hieronimus, oversatte bibelen til latin (353-430) med kardinalhat, Augustin, kirkens store tænker (353-430) med et hjerte, Ambrosius, fandt på at bruge salmer (340-397) med hærfugl og Gregor den Store, stor organisator af missionen, (540-604) med pavekrone.
På fløjene de 12 apostle, med de redskaber de blev pint til døde med.


Døbefonten i granit.


Døbefonten i granit.

Muligvis stammer den helt tilbage fra en trækirke, der har stået her på stedet før stenkirken blev bygget.
Altså har folk i Bellinge sogn fået døbt deres børn i mere end syv hundrede år. Fonten er forsynet med messingdåbsfad.


Kirkeskibet, ”Haabet”Kirkeskibet, ”Haabet”, er ikke gammelt, men skænket til kirken i 1969.


Renæssance prædikestol.

Renæssance prædikestol. Fra Christian den fjerdes tid 1626.


Orglet er et Marcussen og Søn fra 1973

Orglet er et Marcussen og Søn fra 1973. Udvidet til 12 stemmer i 1998. Tegnet af arkitekt Ebbe Lehn Petersen.


Sognehuset Indviet 1983 og udvidet 15-8 2004

Sognehuset 

Indviet 1983 og udvidet 15-8 2004. Tegnet af arkitekt Ebbe Lehn Petersen.

Sognehuset ses benyttet til mange forskellige aktiviteter: Kontorer for medarbejderne, Konfirmander, minikonf., møder, børneklub, torsdagscaféer, pensionistklub,  spejdere, kor, koncerter, udlejning til møder, begravelseskaffe m.m.

 

I Tårnet ses en gammel læsepult fra 1400 tallet. Forsynet med indskriften: Ingen kender smerten som Jesus, Guds søn – Jesus, hjælp os ! Amen.


Skulpturer på kirkegården og ved Sognehuset:

Skulpturer på kirkegården og ved Sognehuset:

Skulpturen af Jørgen Svenstrup "Livstræet" afsløret Alle Helgens søndag 5 november 2000.


Søren Wests kunstværk på kirkegården ved fællegraven.

Søren Wests kunstværk på kirkegården ved fællegraven. Afsløret 7. august 2004. Skænket af Bellinge Transformerforening.


Skulptur ved indgangen til Sognehuset af billedhugger Søren Vest.

Skulptur ved indgangen til Sognehuset af billedhugger Søren Vest. Treklang. Fra 20. maj 2006. Skænket af Bellinge Transformerforening.